Hans Ticha (DE)

Hans Ticha (DE)

Hans Ticha er født i 1940 i den tyske by Tetschen-Bodenbach. Han er uddannet kunstner på kunstakademiet Berlin-Weiβensee i perioden 1965-70. I Tyskland er han en folkekær og prisbelønnet illustrator bl.a. kendt for sine bidrag i børnebøger. Eksistensen af de systemkritiske oliemalerier, der kan ses på udstillingen, var ukendt for offentligheden indtil slutningen af 1989. Indtil da havde Ticha kun vist sin kone samt en nær ven værkerne, der var i fare for at blive censureret af DDR-regimet. Ticha har selv formuleret (jf. Anhaltender Beifall), at billederne er opstået i en ensom proces, som et medium til at bearbejde nogle af hans egne frustrationer over den undertrykkelse, han oplevede i Østtyskland.
Vi har mange flere værker i vores portfolie, kontakt os gerne!

Oilpaintings

Hans Ticha 1

Hans Ticha - Cards

IMG_1491.jpg eistanzerpaar note 5,9 beskåret

IMG_1492.jpg erkenntnis beskåret

Drawings

HTZE_14

HTZE_15

AM_62

HTZE_6

HTZE_13

Graphic Prints

HTAL_23_HTAL_31

HTAL_21

HTAL_18

HTAL_24

HTAL_7

Om værkerne

Hans Ticha samlede fotos fra aviserne af begivenheder og ceremonier, der hyldede DDR-regimet. Faneoverdragelser, ordensoverrækkelser, organiserede demonstrationer, militærparader og partidage var ritualer, som kunstneren ofte selv undlod at medvirke i. Han betragtede, hvordan individet druknede i ydre symbolværdier og blev en del af en marcherende masse, der flagede for en sag, der gradvist mistede sin eksistensberettigelse. Menneskerne, der optræder på Tichas malerier er kendetegnet ved en ikke-identitet. Deres geometriske gestalt og polerede overflader giver ikke tilfældigt konnotationer til maskiner. I disse flader skimtes fremmedgørelsen. Gentagelsen og ensartetheden udstikker totalitetens idiosynkratiske ordning af verden i objekter. Et af kunstnerens yndede motiver er udsnittet af to maskinelt klappende hænder. Denne gestus, hyldesten, understreger den farce, som ideologiernes overgreb på egenrådighed blev.

Tichas malestil har islæt af den futuristiske kunstretning, der hyldede den nye verdens teknik, effektivitet og massemennesket i storbyen, der udvikledes i en rivende fart. Retningen forsøgte at indfange bevægelsen i stærke farver og geometri. Heri læner stilen sig også op af kubismen, der søgte at se alle flader på motivet på en gang. Tichas malerier postulerer at have afdækket hele motivets indhold, hvilket netop får objektet til at fremstå tingsliggjorte. Denne banalisering af et motiv optagede 50/60’ernes amerikanske pop art. Pop artens kunstnere ophøjede ordinære forbrugsvarer, gengav tegneseriestrimler og billeder fra aviserne i deres kunst og lod ofte motiverne gentages i adskillige eksemplarer. Særligt i Tichas BRD-malerier, der behandler det vestlige forbrugssamfunds materielle idealer, benyttes samme teknik. Mens den tekniske udførelse af hans værker læner sig op af de nævnte kunstretninger, formår han på indholdssiden at ironisere over retningernes idealer. Renheden i hans systematiske formsprog går på sin vis ind på regimets præmisser men formår samtidig at udlevere selv samme. Således karakteriseres god kunst!