Heike Ruschmeyer (DE)

Heike Ruschmeyer (DE)

Galleri Heike Arndt DK byder igen på en “kunst bonbon med bismag”:
Heike Ruschmeyer – værker der bliver svære at glemme.

Heike Ruschmeyer, som tidligere har haft en soloudstilling på Berliner Kunsthalle, dokumenterer gerningssteder, med døde børn som omdrejningspunkt. Værkerne er ikke for sarte sjæle, men er en dokumentation af virkeligheden. Værkerne skærper blikket på nutiden og fortiden og har alle museumspotentiale og vil med sikkerhed efterlade et uudsletteligt spor i bevidstheden.

Heike Ruschmeyer - Monolog CIII - cm

HERU19

Heike Ruschmeyer - kleinMonolog CXVII - cm

Heike Ruschmeyer - Vermisste Kinder - 21 x 14,6 cm

Heike Ruschmeyer - Morgens 1v4 - 120 x 160 cm

Heike Ruschmeyer - Mittags 2v4 - 120 x 160 cm

Heike Ruschmeyer - Abends 3v4 - 120 x 160 cm

Heike Ruschmeyer - Nachts 4v4 - 120 x 160 cm

Morgens

Heike Ruschmeyer - Mittags - 120 x 95 cm

Heike Ruschmeyer - Monolog XX - 210 x 155 cm

Kunstner Heike Ruschmeyer (DE) maler udfordrende værker, der kan være svære at glemme.

Berliner Kunsthalle præsenterede Ruschmeyers værker for flere år siden i en soloudstilling. Værkerne dokumenterer gerningssteder og er ikke for sarte sjæle – en dokumentation af virkeligheden også i Tyskland. Ruschmeyer bruger billeder fra kriminologi og retsmedicin som udgangspunkt til hendes skildringer af selvmord eller ofre for vold. I sine malerier fortæller hun ingen individuel skæbne, ikke en biografi eller historie, det handler om erkendelse og overgang til en anden sfære. Ofte fortsætter hovedpersoner dermed livet i disse store formater. En anden fremmedgørelse skeer med rejsningen til en lodret position af ​​de oprindelige hvilende Figurer. Figurerne bliver monumentale, og formå og få deres eget liv ud over døden og synes endda nogle gange til at sove i sikkerhed.

I slutningen af ​​halvfjerdserne opstå de første udtryksfulde arbejder, der slippe deres foto dokumentation. Forskellige materialer såsom sand, stof stykker eller papir bliver inkorporeret i malingens overflade. Ruschmeyer beskæftiger sig med terrorisme i Forbundsrepublikken Tyskland i malede portrætter af Raspe eller Ulrich Wessel. Parallelt skaber hun portrætter af torturofre. Fra 1984 findes i monolog serien, til dato mere end 240 malerier i forskellige formater, som er nummereret med romertal. Siden midten af ​​halvfemserne vier Ruschmeyer sig til børns portrætter. Fra 2006 beskæftige hun sig i LaLeLu serien, tematisk med familie dramaer og omsorgssvigt. En anden serie fra 2009 behandler omkring 180 små formater med portrætter af forsvundne børn.

En uhyggelig atmosfære er over hendes storformat portrætter, hvis stilhed synes at fremkalde tanken om den evige fred i de døde,men også bange anelser. Ofte forstørrer Ruschmeyer de fotografiske originaler i hendes malerier, unretouchered og klinisk fanger disse portrætter beskuerne allerede på lang afstand.

Siden hendes tidlige år er Heike Ruschmeyer forblevet tro mod emnet døden,hvilket gav hende også en alvorlig karriere tilbageslag.Hendes værker vises i store museer såsom Ludwig Forum Aachen, Kunsthalle Hamburg eller Sprengel Museum Hannover, dog dagens kunstmarked tager ikke denne udfordring op.I Ruschmeyer opdager man en kunstner, der beskæftiger sig konsekvent som få andre med forholdet mellem fotografi og maleriet. Med hendes billeder genoptager hun en tråd fra fotografiets historie. Symbolsk genoplivning uden patos.

Det er bestemt ikke tilfældigt, at Heike Ruschmeyer vælger i et større antal billeder, dem som skabeloner der kunne fungere som dødsmasker. Optagelser er typisk taget af , kriminologer og Ligsynsmændene. Billederne mangler enhver patos af opstandelse: På dem ses ikke Lazarus, ingen frelse fra den voldelige jammerdal. Når de døde forlader de levende, er der en skeptiske håb om en tryg søvn i sikkerhed.

Især forstemmende er Ruschmeyers maleriske melankoli på hendes portræt serie af små børn. De bærer stemningsfulde titler som “Silent” eller børnesangen “Sov, mit barn,sov”, og afvise hele spektret af forældrenes skyld uden at være sensationelle eller endda upassende. Heike Ruschmeyer har valgt et følsomt emne her !
For hendes seneste serie af malerier bladre Ruschmeyer gennem familie album af hendes tante. “ De der fascinerede mig ved fotoerne fra 1935-39″ sagde Ruschmeyer “var, at Karins far og Karin vises så alvorligt i en alvorlig tid. Der var ikke en eneste barn-smil-nu-foto Denne mærkelige meddelagtighed mellem pigen og hendes far bliver forstærket på disse små-format billeder. Ruschmeyers tante som barn virkede som om hun var omkring hundred år gammel og vidste langt mere, end de hun kunne bære på hendes smalle skuldre. Uanset om allerede her den forestående historiske ulykke kryber ind i billedet eller kun et dystert familiedrama skaber Ruschmeyer en ængstelig forudanelse hos beskueren.

Udmærkelser

  • 1977 Rudolf Wilke-Stipendium der Stadt Braunschweig
  • 1983 Bernhard Sprengel-Preis für Bildende Kunst
  • 1985 Nachwuchsförderstipendium für Bildende Kunst an der HdK Berlin
  • 1988 Niedersächsisches Künstlerstipendium
  • 1993 Bernward-Preis für Malerei
  • 2005 Marianne-Werefkin-Preis

Solo udstillinger (udvalg)

  • 1981 Selbsthilfe-Galerie Kulmer Straße, Berlin
  • 1982 Kleiner König, Anderes Ufer, Berlin
  • 1983 Das Glashaus, Galerie Brusberg, Berlin
  • 1983 Sprengel Museum, Hannover
  • 1984 Atelier Rue Sainte Anne, Brüssel (mit Bettina Niedt)
  • 1984 Galerie Boibrino, Stockholm
  • 1987 Der Doppelgänger, Galerie Brusberg, Berlin
  • 1989 Kreuzwege, Galerie Brusberg, Berlin (mit Reiner Schwarz)
  • 1990 Galerie Gering-Kuhlenkampff, Frankfurt
  • 1991 Monolog, Samuelis Baumgarte Galerie, Bielefeld
  • 1992 Heffel Gallery, Vancouver
  • 1993 Maßlose Zeit, Staatliche Kunsthalle, Berlin
  • 1994 Einmischung in eigener Sache, Kunstförderverein, Weinheim (mit Elvira Bach und Cornelia Schleime)
  • 1995 Die Schlaflosen, Kulturspeicher, Oldenburg
  • 1996 Tage und Nächte – 7 Bilder, SOMA, Berlin
  • 1997 Die Schlaflosen II, Galerie Skala, Köln
  • 1998 33 Köpfe, Max-Delbrück-Centrum für Molekulare Medizin, Berlin
  • 1999 Ene mene muh, Samuelis Baumgarte Galerie, Bielefeld
  • 1999 Galerie Klaus Kiefer, Essen
  • 2000 Ene mene muh, Galerie Skala, Köln
  • 2001 Kulturspeicher, Oldenburg
  • 2001 Stiller, Fine Art Rafael Vostell, Berlin
  • 2002 Galerie Klaus Kiefer, Essen
  • 2003 Schlafe, mein Kindchen, schlaf ein, Samuelis Baumgarte Galerie, Bielefeld
  • 2004 Galleria Rubin, Mailand
  • 2004 Es geschah am hellichten Tag, Emerson Gallery, Berlin
  • 2005 Verleihung des Marianne Werefkin-Preises, Georg-Kolbe-Museum, Berlin
  • 2005 Galerie Klaus Kiefer, Essen
  • 2007 Eingriffe, Emerson Gallery, Berlin (mit Bruni Jürss)
  • 2007 Das letzte Bild, Bestattungsinstitut Otto Berg, Berlin
  • 2007 Schlaf Kindlein, schlaf, Emerson Gallery, Berlin
  • 2008 Der Plumpsack geht um, Galerie Klaus Kiefer, Essen
  • 2009 Prozess Nr. 2 – Reflexionen des Todes, Prozessgalerie, Berlin (mit Dietgard Banerjee und Frank Tangermann)
  • 2009 Lalelu, Galerie Schwartzsche Villa, Berlin (mit Bruni Jürss)
  • 2011 Dunkel, Emerson Gallery, Berlin
  • 2011 Galerie Klaus Kiefer, Essen
  • 2011 Bürger- und Kulturverein, Uchte
  • 2011 Galleri Heike Arndt DK, Berlin (mit Herbert Mondry und Carina Jo Sivager)
  • 2011 Galleri Heike Arndt DK, Kettinge (mit Herbert Mondry)
  • 2011 Heike Ruschmeyer. Malerei, Theater auf dem Hornwerk, Nienburg/Weser
  • 2014 Schwarz auf Weiss, Galerie am Savignyplatz, Berlin
  • 2014 Spurensuche, Emerson Gallery, Berlin
  • 2015 Biennale der Zeichnung, kunst galerie fürth, Fürth (mit Kirill Schröder)
  • 2015 Das andere Land, Museum Reinickendorf, Berlin

 

Gruppe udstillinger (udvalg)

  • 1978 Hommage à Goya, Kunsthaus, Hamburg
  • 1978 Die Bildende Kunst und das Tier, Orangerie im Großen Garten, Hannover-Herrenhausen
  • 1982 Gefühl und Härte, Kulturhaus Stockholm, Kunstverein München
  • 1982 Zwischen himmlischer und irdischer Liebe, Galerie Brusberg, Berlin
  • 1983 Künstler in Niedersachsen, Ankäufe des Landes seit 1976, Kunstverein Hannover
  • 1984 Realisten in Berlin, Berlinische Galerie, Berlin
  • 1984 Umgang mit der Aura, Städtische Galerie, Regensburg
  • 1985 5 x junge Malerei, Galerie Brusberg, Berlin
  • 1985 Ankäufe des Senats, Staatliche Kunsthalle, Berlin
  • 1986 Gegenlicht, Staatliche Kunsthalle, Berlin
  • 1986 Eva und die Zukunft, Kunsthalle, Hamburg
  • 1987 Momentaufnahme, Staatliche Kunsthalle, Berlin, Künstlerhaus Wien
  • 1989 40 Kunst in der Bundesrepublik Deutschland, Staatliche Kunsthalle, Berlin, Städtische Galerie Schloss Oberhausen
  • 1989 Art in Berlin 1815-1989, High Museum of Art, Atlanta
  • 1990 Bilder vom Menschen, Galerie Brusberg, Berlin
  • 1990 Profile, Impulse 4. Niedersächsische Künstlerstipendiaten 1988-1990, Rolf-Flemes-Haus, Hameln
  • 1992 10 Jahre Brusberg in Berlin, Galerie Brusberg, Berlin
  • 1992 Nordbild, Niedersächsisches Landesmuseum für Kunst und Kulturgeschichte, Oldenburg, Drents Museum, Assen
  • 1993 Passion, Roemer- und Pelizaeus-Museum Hildesheim
  • 1993 Los Desastres de la Guerra, Galerie Brusber, Berlin
  • 1995 Versuche zu trauern, Städtische Galerie Schloss Oberhausen
  • 1997 Gewaltansichten, Willy-Brandt-Haus, Berlin
  • 1997 Firenze/Berlino. Due realtà a confronto, Libreria CIMA, Florenz
  • 2000 Sebastian Heiner, Annedore Dietze, Heike Ruschmeyer, Galerie Rafael Vostell, Berlin
  • 2004 Sudden Death, Westwendischer Kunstverein
  • 2005 Deep Action, Georg-Kolbe-Museum, Berlin
  • 2006 Still. Bilder zum Tod, DWM-Gelände, Kunstamt Reinickendorf, Berlin
  • 2008 kontaminationen = contaminationi, Comune die Padova Assessorato alle Politiche Culturali e Spettacolo, Padua, Kunsthaus Tacheles, Berlin
  • 2009 Öffentliche Erregung/Indecent Exposure, Loop – Raum für aktuelle Kunst, Berlin (in Kooperation mit dem Seminar Kunst und Strafrecht, Universität Potsdam)
  • 2009 Laufen Sie, meine Damen, ein Mann ist im Rosengarten, Sammlung Ulla und Heiner Pietzsch, Berlin
  • 2009 Prozess Nr. 1, Prozessgalerie, Berlin
  • 2010 Aktionale. Das nackte Sein, Verein Berliner Künstler, Berlin
  • 2011 Zwischen Aufruhr und Verbrechen. Der künstlerische Blick auf gewalttätige Frauen, Galerie am Amalienpark, Berlin
  • 2011 Byond Re/Produktion. Mothering, Kunstraum Kreuzberg/Bethanien, Berlin
  • 2011 Berlin am Meer, Rosendal, Thöne & Westphal Galerie, Berlin
  • 2012 Aus Berlin, Osthaus Museum Hagen
  • 2012 Traum und Traumata-5 Künstlerinnen und ihre Sicht auf die Welt, Rathausgalerie, Aalen
  • 2012 Ingeborg Leuthold-Stiftung: Condition Humaine 2012, Ladengalerie Müller GmbH, Berlin
  • 2014 Lebens Wert, Mediengalerie ver.di Berlin – Brandenburg, Berlin
  • 2014 Before the Fall of the Wall I, Deutsche Botschaft London
  • 2014 Ein Raum für Alfred Flechtheim, Osthaus Museum Hagen
  • 2015 Berlin-London. Contemporary Art by Women, Deutsche Botschaft London
  • 2015 Sei Realist – sei Berliner. Leidenschaftliche Sichten des homo sapiens, Bastion Kronprinz, Zitadelle Spandau (mit Johannes Grützke, Michael Sowa, Hans Scheib, Johannes Heisig, Pavel Feinstein, Torsten Holtz, Bettina Moras, Lilli Hill, Andreas Leißner, Manfred Bluth)
  • 2015 Heike Ruschmeyer und Marc Gröszer, Galerie Franzkowiak, Berlin

Arbejde i offentlige samlinger

  • Sammlung Ludwig Aachen
  • Artothek des Neuen Berliner Kunstvereins
  • Berlinische Galerie
  • Graphothek Berlin
  • Willy-Brandt-Haus Berlin
  • Mönchehaus Museum Goslar
  • Kunsthalle Hamburg
  • Sprengel Museum Hannover
  • Land Berlin: Geschichtslabor am Eichenborndamm 238 (ehemalige Städtische Nervenklinik für Kinder 1941-1945), Berlin
  • Kunstsammlung Jutta und Manfred Heinrich, Maulbronn