Katharina Kleinfeld (DE)

Katharina Kleinfeld (DE)

Katharina Kleinfeld blev født i Göttingen, Tyskland. Hendes glas-installationer er delikate og fascinerende. Hun beskæftiger sig med gentagelsen som stilmiddel for at udforske grænserne mellem materie og fantasi. Herved undersøger hun rum, overgange, vekselvirkning og rytme. Glas-skulpturerne indfanger en barnlig tilstand af nysgerrighed, der opfordrer betragteren til at kigge op, kigge rundt og gå på opdagelse

I denne udstilling præsenteres publikum for papirets uventede transformation: Kleinfeld forvandler her på forundrende manér påskrevne papirsider. Værkerne overrasker os udover vores forventning når de implementerer volume, materiale og rum og skaber betydning hinsides det skrevne ord. Disse strukturer indfanger en barnlig nysgerrighed og tilskynder betragteren til deres egen undersøgelse i installationens rum. Manglen på farve skaber imidlertid en følelse af tomhed. Værkernes tilsyneladende barnlige former synes at udvikle sig gradvist til voksenlivets stadie og mister dermed sin uskyld.

Teksten anvendt i disse kunstværker er – hovedsageligt – skjult for betragteren, hvilket efterlader betragteren med en fornemmelse af, at værkets mening aldrig kan blive fuldstændigt erkendt. Kleinfeld har som udgangspunkt for sit værk brugt sin fars afhandling om hans 30 år lange forskning i det gamle hebraiske og aramæiske sprog. Dermed forbindes den skriftlige proces og den kunstneriske skabelse. For en delvis afdækkelse og fremvisning af teksten måtte formerne og bevægelser, der udgør Kleinfelds papirskulpturer nødvendigvis ødelægges, hvilket imidlertid ville fratage værket sin – om end flygtige – så egentlige betydning.

tierische-konversation