Eeva Honkanen

Eeva Honkanen (FI)

Konceptet bag Honkanens kunstneriske virke kan anskueliggøres med sætningen ”Hvis det ikke giver mening, er det sandt” og drives af en interesse for at imødegå idéen om det groteske og absurde. Hendes værker er fantasifulde og imaginære; det virkelige kan være uvirkeligt, dyr kan være mennesker. Skabt med en let humor og bizarre elementer er hendes store værker på én gang sjove og frygtindgydende.

“For mig er det groteske en måde at observere de temaer, jeg portrætterer, på en spændende og meningsfuld vis. I mine tegner viser de groteske aspekter sig ofte i form af overdrivelser … Jeg forsøger at lave kunst som har nok lag til at sige noget om de mere komplekse og modsætningsfyldte aspekter af vores eksistens.”

Honkanen har fra en tidlig alder udarbejdet hendes unikke kunstneriske udtryk inspireret af barndommens tegneserier og tegneseriefigurer. Hun arbejder i grænselandet mellem illustration og tegning og hendes storformat tegninger er et fantastisk inferno af figurer og fantasidyr; en humoristisk leg med det groteske og det smukke, og udviser en usædvanlig detaljerigdom. Hendes værker indeholder en stærk fornemmelse af konfrontation og de overdrevne former og bevægelser tager os til en anden verden, i hvilken vores fantasi sættes fri.

Eeva Honkanen demitterede i 2010 som Master of Arts fra Aalto University – School of Arts, Design and Architecture. Hun har deltaget i adskillige gruppe- og solo udstillinger i Finland og Tyskland og lever og arbejder i Helsinki, Finland.

1.AtTheFetishMarket

3.TheExistenceOfExperience

2.ConstantStateOfTension