September 2012 DE

Tysk – norsk udstilling

7.9.2012 – 21.10.2012
Marian Heyerdahl (NO) & David Evison (UK/DE))

I anledningen af vores åbningsudstilling efteråret 2012 er vi stolte af at kunne præsentere den norske kunstner, Marian Heyerdahl i samspil med den britiske kunstner David Evison, som desuden er bosat her i Berlin.
Hovedvægten i udstillingen ligger på skulpturer, og både Heyerdahls og Evisons kunstneriske identiteter har rødder i den klassiske skulpturforståelse. Derudover har begge kunstnere igennem længere perioder arbejdet i Kina med egne studier beliggende i kunstnerområdet, BIAC i Beijing, som ikke ligger langt fra det berømte kunst- og gallerikvarter 798.
Her mødtes Marian Heyerdahl, David Evison og galleriets ejer Heike Arndt kontinuerligt gennem fem år og diskuterede kunst med hinanden. Det velfungerende kunstnerområde BIAC er sidenhen blevet offer for luksusboliger og eksisterer ikke længere.

 

David Evison

David Evison kunstner og tidligere professor ved det tyske kunstakademi, Universität der Künste Berlin. Sjælen i hans undervisning og virke er at styrke den klassiske billedhuggerudannelse. Moderne eksperimenterende installationer hviler på en flere tusind år gammel arv af klassisk skulpturforståelse. For at kunne udvide og udfordre mediet må man derfor, ifølge Evison, have historien med sig og mestre det klassiske udtryk. Mere info her: David Evison

Marian Heyerdahl

Marian Heyerdahl (NO/I) datteren af den berømte opdagelsesrejsende Thor Heyerdahl, (for nylig aktuel med en ny version af Kontiki filmen) viderefører sin fars interesse for folkevandringer og kulturel spredning med sine skulpturer.
Skulpturerne blev til under hendes ophold i Shaanxi i Kina på samme værksted, hvor den verdensberømte terrakottahær er vist og fremstillet. mehr info her: Marian Heyerdahl