Casper Johansson (SE)

Casper Johansson (SE)

Den svenske visuelle kunstner Casper Johansson har tidligere arbejdet i Myanmar, Burma hvor han i samarbejde med en fremspirende generation af myanmarske kunstnere var beskæftiget med forskellige projekter. Ved brug af stempelpuder og alfabetiske gummistempler skaber han ”retoucherede” realistiske malerier og tegninger baseret på bogstaver og ord.Ved gentagelse af ord fremmaner han budskaber, stille råb indlejret i visuelle elementer af håb, kamp og modstand – muligvis endda skjulte politiske udsagn. Således afslører en nærmere granskning af værkerne mere end blot figurative former, idet stempelteknikken bliver synlig og adskillige lag af dobbeltbetydninger åbenbarer sig.

Commander of Luminous Flux

Breaking Silence VI

969 Pagoda Rd

Casper Johansson (DK) by GHA

Casper Johansson er en autodidakt kunstner fra Sverige. I den lille by Ingared var der i 90’erne ikke mange andre end Johansson og en lille gruppe venner, der lavede street art. Det var der, at han som kunstner fandt sin inspiration og hvor han udviklede sin stil. Elementer af street art, graffiti og urban art kan stadig findes i Johanssons værker i dag. Han bruger ofte stencils, hvilket kan ses i en række af hans ‘stempel værker’. Ligeledes anvender han en ensartet farvepalet i sin graffiti. Hans kunstværker er absolut politisk.

Hans uddannelse i ‘Udvikling og Internationalt Samarbejde’ fører ham til udlandet hvor han arbejder med international nødhjælp. Han kommer til Myanmar, hvor han får mulighed for at arbejde på fuld tid med kunst og mulighed for at samarbejde med kunstnere fra hele landet. Det var her, han begyndte at definere sig selv som kunstner. I Myanmar skabte han kunstværker med udgangspunkt i igangværende processer i landet, om demokratisering og forandring, noget der var værdsat, fordi det fik folk til at indse, hvad der foregik omkring dem. Da han vendte tilbage til Sverige, efter 10 år i udlandet, havde han svært ved at tilpasse sig og kan til stadighed føle sig som en fremmed i sit eget land. Johansson havde et personligt behov for at udbrede kendskabet til Myanmar, men han mødte udelukkende manglende interesse fra svenskerne. Han valgte at lægge kunst med udgangspunkt i Myanmar bag sig for at udvikle sig kunstnerisk. Idag har han fokus på læreprocesser og at mikse teknikker og at lave prints.
Johansson indrømmer, at han til tider føler sig begrænset af ikke at have en kunstnerisk uddannelse, men er samtidig af den overbevisning, at det giver ham en vis frihed – hans kunst er fuldkommen ærlig. Johansson observerer konstant hvad der sker omkring ham og tilføjer, at engagementet i demokrati og menneskerettigheder stadig vil afspejle sig i hans fremtidige kunst. Han understreger, at det var en lettelse at projicere sine personlige tanker og følelser over på den sociale kontekst i Myanmar, men at han i dag i stedet forsøger at analysere sig selv mere end verden omkring ham.