Jan Pötter (DE)

Jan Pötter (DE)

Jan Pötter skaber i sine expressive mixed-media værker en fantastisk fabulerende og farverig verden. Gennem symbolske motiver udforsker han det moderne vestlige samfunds konflikter og katastrofer. Der er i Pötters værker klare referencer til art brut, også kendt under begrebet Outsider Art – en bevægelse der i slutningen af 1940’erne blev startet af maleren Jean Dubuffet som en hyldest til den ukonventionelle, den naive, rå og uskyldig kunst, såsom graffiti. Dette inkluderer kunst af handicappede, børn og den ufaglærte lægmand. Art brut-referencerne kan findes i Pötters nærmest aggressive linier, farver og til tider naivistisk symbolske sprog.

Doppelte Portion

Brandstifter

worms bird

Kreuzfahrt

Liberte

Jan Pötters værker er uden tvivl meget ofte politiske.

I udarbejdelsen af værket “Kreuzfahrt” var Pötter inspireret efter en samtale med hans veninde, omhandlende hendes ferie på et cruise-skib i middelhavet. Pötter var overrasket over hendes uvidenhed over for flygtningesituationen, og de mange flygtninge der kæmper sig igennem samme hav som cruise-skibene. Pötter siger; “Folk holder ferie i en kirkegård”. Som kunstner har Pötter en enestående måde at overføre temaer til sin kunst. Pötter fortæller at “Kreuzfahrt” afbilder en mand på et stort skib iført en t-shirt med et fredssymbol og skødesløst urinerer ud i havet, og rammer en lille båd med flygtninge. Båden er malet med ord såsom “Frihed” og “Velkommen”, men Pötter inkorporerer et ironisk element ved ligeledes at have malet et hegn om båden.
Derved pointerer han metaforisk hvordan Europa er rystende utilgængelig for mange flygtninge. Kunstneren fortæller at han finder inspiration fra medierne og hans omgivelser, men han fastslår samtidig at ikke alt hans kunst er politisk.

Maleriet “Brandstifter” er næsten eksistentielt. Motivet ligner et forvrænget dødningehoved indflettet i kropsdele. Det er tydeligt at hans udtryk er inspireret af art brut; linjerne, farverne, og det sommetider naive symbolsprog han anvender. Ydermere ses en reference til dadaisme, hvor kunstens formål er at provokere status quo.