Brenda Maria Fernandez (MX)
Brenda Maria Fernandez udforsker spørgsmål om selvidentitet i sin kunst. Hendes farvede og minimalistiske fotografier viser kunstnerens rejse, hvor hun udforsker sig selv og åbner op omkring sin personlighed.
Gennem fotografi byder den mexicanske kunstner beskueren velkommen til at deltage i udforskningen af forskellige aspekter af den komplekse struktur af det indre selv, fx. seksualitet. Fernandez’ brug af introspektion gør det muligt for hende at analysere drømme og undersøge sindet.
Fernandez’ slørede fotografier, hvor der hovedsageligt er én lyskilde, giver et interessant perspektiv på kunstnerens opfattelse af identitet. Hendes kunst hjælper beskueren med at afsløre følelser, der oprindeligt er blevet undertrykt. Slørethed og manglende fokus skaber et indtryk af bevægelse, der understreger menneskekroppens elegance i Fernandez’ farveforstærkede værker.
Brenda Maria Fernandez
Ved at zoome ind på specifikke kropsdele som hænder og ansigter bliver kunstværkerne sensuelle og æstetiske, og de kalder på beskuerens opmærksomhed.
Fernandez deler sine kampe med publikum og inviterer dem med på en opdagelsesrejse gennem sin fantasi. Ønsket om at være ærlig og åben over for beskueren driver kunstneren til at skabe yderst sensuelle værker, som er svære at glemme.
Se flere arbejder i vores webshop arkiv >>
She’s Long Gone Disclosure