Evgenia Saré (FR)
Text written by GHA
Evgenia Sarés sort-hvide koldnålsraderinger i små formater viser underholdende portrætter af dyr og mennesker i humoristiske og delikate kompositioner, som hylder det skæve og muntre.
Ved at bruge koldnålsteknikken udfolder Sarés energiske og lette stil sig i sprøde linjer, som minder om karikaturtegninger eller illustrationer fra middelalderen. I minimalistiske kompositioner opfører de muntre og sympatiske karakterer små sketchagtige scener i en lystig atmosfære, hvor beskueren med et smil på læben kan blive ved med at opdage underholdende detaljer. Klatøjede dyr og portrætter af tyndhårede gavtyve poserer nærmest drillende i de humoristiske og skæve tryk. Klædt i middelalderlige kostumer med krogede fingre, lange næser og halvfulde blikke, udtrykker de besynderlige figurer glæde og empati, når de finder sammen i subtile interaktioner og hylder det skæve og det skøre.
Det er som om, karaktererne tumler rundt i et vedvarende, hektisk fumleri, hvor man ikke har tid til at sætte et passende sæt tøj sammen, men bare må trække i det første og det bedste. På trods af karakterernes fejl og mangler og træthed ser festlighederne ud til at fortsætte i en fejring af det spraglede og livet som sådan!
Find more works in our webshop >>>
Muse Love