Hanna Rozpara (PL)
Text written by GHA
Hanna Rozpara laver hypnotiske træsnit i store formater og hylder farvernes levende bevægelser i abstrakte nuancer og former.
De flerdelte lag giver en fornemmelse af, at fladerne er i konstant bevægelse og tillader forskellige teksturer at flette sammen i næsten tre-dimensionelle hvirvelvinde, som suser gennem billederne. De abstrakte kompositioner bliver således ved med at arrangere sig selv på ny og pulsere i interaktioner af former og farver, der synes at ligge udenfor tid og rum. Rozparas imponerende kompositioner sender beskueren ud på en mental rejse gennem flere lag af farver, skygger og figurer, som minder om psykedeliske visioner eller undervandsstrukturer.
Med tiden vil en hypnotisk rytme og ro imidlertid indfinde sig og tillade associationer og tanker at vandre frit omkring i en vedvarende opdagelse af de rige, abstrakte motiver. Det bliver således en nærmest musikalsk proces at interagere med værkerne og udforske de flakkende strukturer, som bliver ved med at udfolde og udvikle sig som fugavariationer. Beskueren er inviteret til at hjælpe med at komponere og strukturere de stærke indtryk, som strømmer fra billederne.
Find more works in our webshop >>>
Camouflage V