Kari Aasen (NO)
Samarbejdet mellem form og farve er en vigtig del af den norske keramiker Kari Aasens æstetik. Værkernes organiske, poetiske og sårbare udtryk er karakteristisk. I de sidste par år har hun rejst en del rundt i Kina og Asien hvilket har påvirket hendes værker. Kinesiske teknikker og former kombineret med Karis egen evne til at fantasere om verdenen viser en kunstner der konstant udvikler sig. Kombinationen af Kari Aasens æstetik og diskrete værktitler leder beskueren til en poetisk og nærmest tidsløs verden.
Kari Aasen er en norsk kunstner med en masse udstillingserfaring. Hun har blandt andet udstillet i fødebyen, Bergen og en række andre norske, svenske og danske gallerier og kunstinstitutioner. I 2006 var hun tilknyttet Gallery Pickled Art Centre i Beijing, hvor hun præsenterede sin soloudstilling og på 798 Dashanzi, Beijing medvirkede hun i en gruppeudstilling.
Kari Aasen laver skulpturer i forskellige typer ler, men eksperimenterer også med andre materialer. Samspillet mellem form og farve er afgørende for den norske keramiker. Kinesisk teknik og formsprog blandet med Karis egen evne til at fabulere over verden, vidner om en kunstner, der konstant er i udvikling.
Hun vandt blandt andet sølv ved GICB 2011 i Korea i september 2011. Fælles for næsten alle Aasens værker er hendes organiske formsprog og naturen. Tematisk er hun optaget af tid og forgængelighed.