Lis Zwick (SE)
Lis Zwick (f. 1942) er kendt for sine meget farverige og ekspressive værker, og hun bliver ofte omtalt som værende inspireret af blandt andre Cobramalerne og den schweiziske kunstner Paul Klee. Modsat Cobras ekspressionisme var Lis Zwick dog ikke interesseret i at skabe mystik eller fortælle myter. Derimod var hun optaget af at skabe liv og bevægelse og af at hylde kærligheden, hvilket har givet hende tilnavnet ”glædens maler”. Hendes ægtemand, Jørgen Nash, var optaget af samme temaer, og ved siden af hver deres soloudstillinger lavede de ofte udstillinger sammen. Selvom parret fra kunstnerkollektivet Drakabygget aldrig blev trætte af at hylde kærligheden, var provokationen og samfundskritikken ikke fremmede temaer i deres værker. Derfor tittede alvoren også frem i Zwicks værker, og til disse mere tunge temaer hentede hun inspiration fra det politiske og litterære univers. Sidstnævnte udmøntede sig særligt i en udstilling i Espergærde i oktober 1986, hvor Shakespeare og Dario Fo stod som tydelige inspirationskilder.
Rejserne til Mexico
Lis Zwick og Jørgen Nash foretog gennem tiden en del rejser sammen – bl.a. til Mexico. I Zwicks kunst taler man om perioden ”før Mexico” og perioden ”efter Mexico”, idet rejserne til Mexico var med til at fremme den levende, bolchefarvede og ekspressive stil i hendes værker. Kunstnerparrets internationale gennembrud fik de også, da de sammen udstillede på Museo de Arte Carillo Gil i Mexico City. For Zwicks vedkommende betød rejsen ikke blot et møde med en stærk mexicansk folklore og et kunstnerisk gennembrud, den betød i høj grad også et møde med landets kvindebevægelse. Lis Zwick vakte opsigt i mexicansk tv ved at opfordre samfundet til at give de mexicanske kvinder de samme rettigheder og betingelser som kvinderne i Skandinavien.
Emaljer og udfordringer
Lis Zwick er også meget kendt for sine emaljearbejder. Blandt de mest berømte kan nævnes den 22 meter lange frise, der er lavet til Københavns Hovedbanegård. Frisen har titlen ”Der er en aldrig afsluttet sang”, og det er meningen, at publikum selv skal digte videre på den påbegyndte historie. Lis Zwick har en lang række større kunstværker bag sig. Hun er en meget produktiv kunstner, og det siges, at hun bedst får noget fra hånden, når hun arbejder med tekniske udfordringer – des større udfordringer, des bedre resultat.
