Luca Di Maggio (IT)
Luca Di Maggio er en italiensk kunstner, der søger ækvilibrium.
Uden at påstå en objektiv sandhed, ønsker han at udtrykke sit syn på tilværelsen. De ekspressive strøg og den gadekunstneriske dynamik materialiserer hans indre liv i håndgribelige visuelle kunstværker. ”At udrette de ting som enhver kan gøre, og give disse et personligt præg, som kommer fra hjertet og sjælen”, siger Luca Di Maggio, og forstætter ”kunst handler om at leve livet, uden at føle behov for at tilpasse sig massen.”
expressions
Han opdagede den kunstneriske gruppe, Secessionsbevægelsen, da han levede i Wien i 7 år. Her gik han også på Vienna International School, hvor han nød godt af de mange inspirerende kunsttimer. Efter han hjemvendte til Italien, begyndte han på at studere Jura ved Milan’s State University; dog forstod han hurtigt, at denne vej ikke passede til hans sande ambition og ønske for livet. Således ændrede han kursen og studerede ved andre institutter – The Rizzoli School of Graphic Design og GENESIO, The European School of Design – hvor han opnåede en grad i kunst og et eksamensbevis i web design. Hans nysgerrighed og lyst til at opleve verden førte ham ud på en lang rejse. I et stykke tid levede han i New York, men blev snart lokket til Tel Aviv pga. et udstillingsprojekt. Efter denne fantastiske oplevelse blev han bevilget et stipendium, så han kunne påbegynde kurser på SMFA – The School of Fine Arts in Boston. Som en nomade der hungrer efter nye oplevelser, udvikler og forfiner Di Maggio sit kunstneriske sprog.
Luca Di Maggio (IT)
Han lader sig inspirere af de byer, som han rent faktisk bor i, samt de hypotetiske steder, hvor han kunne bo, uden at glemme sit intense behov for at eksistere og være kontakt med den omkringværende verden og natur. Hans malerier resulterer af en sammenvævning af streger og linjer, der, som ekspressive penselstrøg, tager form og bliver materialiseret på papiret. Tålmodige og aggressive alt efter Di Maggios humør. Motiver af ansigter, hoveder og uklare spejlrefleksioner fungerer som en slags selvportrætterende formgivning af hans eget væsen – det tematiske emne er sjælens essens, mens måden hvorpå denne udtrykkes er i et eksperiment med fundamentale teknikker. Farverne er: kongeblå. gylden gul, rød, sort og neonfarver. Malerierne er som dagbøger om Di Maggio – for kender man ikke sig selv, så sover man i livet. Det er denne mangel på viden og kendskab til selvet, som ligger til grund for al forvirring og sløvhed. Derfor kører figurerne i hans malerier ofte på cykel, for ifølge Di Maggio repræsenterer cyklen nemlig frihed men også kamp – ligesom selve livet. For så snart man er ”vågnet op”, vil man før eller siden føle en smerte ved denne frihed. Di Maggio definerer en kunstner således: ”At udrette de ting som enhver kan gøre, og give disse et personligt præg, som kommer fra hjertet og sjælen. Kunst handler om at leve livet, uden at føle behov for at tilpasse sig massen.” Gennem et væld af eksperimenter blander han sin forkærlighed for gadekunst med den klassiske kunst, som jo i første omgang havde betaget og lokket ham mod malerkunsten… Ligesom grundlæggerne af Secessions-bevægelsen har Di Maggio en tilbøjelighed til at vende tilbage til traditionen men samtidig også kombinere denne med egen nutidige sociokulturelle vision og holistiske kunstopfattelse. På den måde søger Luca di Maggio efter et ekkolibrium.
Drawing Drawing
