Poul Weile (DK)
Poul R. Weile, født i 1954 i Odense, Danmark, er en anerkendt billedhugger og billedkunstner. Hans værker demonstrerer en postmodernistisk måde at tænke på, og det er bestemmende for hans måde at arbejde på, er, at han ikke følger en bestemt stilart. Denne fordomsfrie tilgang til kunst, er dermed blevet et kendetegn for Poul Weiles kunstværker, og giver ham mulighed for at lave forskelligartet kunst – primært skulpturer, malerier og collager.
Noget der går igen i Weiles kunstværker, er den nøgne menneskekrop og hans måde at tilgå kroppen på en blid og ligefrem måde. I sine mixed-media collager skaber han et forunderligt univers, hvor en erotisk kvindekrop ofte er afbilledet. Den ubesværethed, der karakteriserer Weiles kontrastfyldte arbejde, bygger bro mellem kitsch og kunst og mestrer både humor og ironi på en yderst indbydende måde. Dette udtrykker et andet kendetegn ved Weiles kunst – han laver ønsker at skabe kunst for alle, og dermed skal enhver kunne få noget ud af hans kunstværker.
Weiles collager viser også drømmeagtige tilstande eller mytologiske fortællinger, der kan afvige fra en af og til monoton hverdag. Dette afspejler hans store nysgerrighed efter mere viden, og at denne nysgerrighed har fået ham til at skubbe til grænserne for hans eget udtryk i hans værker.
I dag arbejder Weile for det Berliner-baserede Wohnstudio og er i konstant bevægelse for at finde nye udtryksformer i sit kunstneriske arbejde.
Her kan du se Poul Weile kunstbog online: Poul R. Weile Art
Du har mulighed for at købe bogen online her