ALESSANDRO DE LEO (IT)
De Leos stærkt kontrasterende sort-hvide fotografier af forvredne ansigter og kroppe synes at være i bevægelse. De sporagtige aftryk trodser således det menneskelige øje og understreger livets konstante forandring.
Alessandro De Leo er en fotograf med base i Italien. For nylig kombinerede han sin passion for kunst med sit erhverv og blev lærer i digital post produktion. De Leos stærkt kontrasterende sort / hvide billeder har spor af ansigter og kroppe. Motiverne ser ud til at være i bevægelse, trodser det menneskelige øje og understreger den konstante ændring.
I De Leos billeder er sort / hvid rum beboet af kroppe, der bevæger sig frit og efterlader spor af deres vej. Hvidt -er lyset der gør figurerne synlige, og det er i kontrast til sort – skyggen, der har en tendens til at skjule noget. Hvid sammenlignes derfor med blitzet på et kamera, der oplyser den scene, der bliver taget af fotografen.
Der er en overdimensioned kontrast på De Leos fotografier. Sort og hvid, lys og skygge, hvad der vises, og hvad der er skjult, er elementerne af modsætningerne i den italienske fotografs billeder. I hver kontrast er elementerne som stemmer i en kontinuerlig dialog, et endeløst mønster af opkald og svar, som faktisk aldrig kommer til et endeligt punkt.
Disse elementer er i samspil med hinanden, men samarbejder også for at skabe en strøm og en stærk energi i billederne, som alligevel resulterer at være stille. De Leos billeder er ikke traditionelle portrætter. Seeren kan føle sig urolig foran De Leos fotografier, da disse ansigter og kroppe og deres udtryk ikke er genkendelige. Det er dog ikke længere interessant for seeren at vide, hvem der er genstand for portrættet, hvis det er en mand eller en kvinde, og hvad er dets udtryk og tanker. Det er mere et spørgsmål om de spor, der efterlades af figuren og dens bevægelse, i det nøjagtige øjeblik, når alt er fanget af lyset. Disse billeder skildrer konstant forandring, og mest af alt uddyber de menneskets undvigende og hurtige tilgang til livet. Billederne understreger, at det menneskelige øje ofte foretrækker at se tingene og ikke at observere dem. Kameraet overtager for det menneskelige øje og indfanger ikke objektet, men hvad der er tilbage af det: lysende stier eller skygger. Der kan anes i De Leo’s værker noget dybere. Det ser ud til at være beviset for, at vi ofte ikke er i stand til at betragter tingene foran os som de virkelig er, og mere dybtgående påpeger de en følelse af uforudsigelighed og umuligheden for, at mennesket kan fuldtt forstås.
Se flere arbejder i vores webshop >>
Marianna Divenire
