Hardy Ernst (DK)
Hardy Ernsts udtryksfulde linoleumssnit viser figurative farverige scener, der kombinerer lag med forskellige dekorative elementer, der overlapper hinanden. Kollografi/linosnit er en vigtig teknik Ernst bruger. Naturmotiver og antropomorfe træk samspiller med de farverige baggrunde. I værkernes titler finder vi en overvejende mytisk-religiøs orientering, der involverer figurer fra de tre vigtigste religiøse doktriner: kristendom, islam og jødedom. Kunstnerens interesse for et kontroversielt, men alsidigt tema kommer således til udtryk, med Jerusalem som tyngdepunktet for pilgrimsrejsen, spredningen, fødestedet, mødestedet, sameksistensen.
Der er en bemærkelsesværdig ambivalens mellem for eksempel ›Silence‹ og ›Hypatia‹, hvor den første er bundet og eftertænksom, mens den anden er fri og stolt. Han udforsker med kvindefiguren en velkendt dikotomi: kraften i stilhed og kraften i bevægelse. Begge figurer fører os tilbage til en dyb refleksion over den rolle, kvinder har
spillet i religioner og epoker. Som det er blevet overleveret til os i fortællinger og kunsthistorie, er en kvinde undertiden en succubus-slave og undertiden en frygtindgydende heltinde, bæreren af sandheden.
Fra den japanske tradition tager han den figur, han undersøger gennem linoleumstrykteknikken, i ikke mindre end fire værker: en kvinde, på bunden af havet. Kvindens figur eller nærbilledet af hendes ansigt fremhæves eller camoufleres af andre marinefigurer. Temaet er det samme, men de forskellige mønstre, der skabes af gentagne motiver, der overlapper den dominerende figur, demonstrerer teknikkens alsidighed og skaber nye rum og forskellige samspil mellem former. Den håndgribelige atmosfære er en af stilhed og forventning.
I andre værker finder vi et blik, der er mere interesseret i Mellemøsten med en varm palet og orientaliserende motiver, såsom palmer, beduiner, kameler og vilde dyr. Kunstneren analyserer temaet spredning gennem uendelige rum, men rationaliseret af visse figurer og geometriske former, der minder os om, at miljøet alligevel er afgrænset. Tiden har ingen betydning. Vi lever i en drømmeagtig atmosfære, som i Tusind og én nat. Figurer og former strømmer gennem os i en kontinuerlig strøm og holder os i en suspenderet atmosfære. Et tilbagevendende naturalistisk element er palmetræet, et karakteristisk attribut for ørken- og/eller mellemøstlige steder. Palmerne synes at være lige så brændende som den atmosfære, der omgiver dem, farvet med en dyb rød/orange farve. Himlen og jorden deler hver scene i to forskellige handlingsfelter, men er samtidig forbundet gennem de klogt placerede objekter og figurer. I hver scene er der en rolig underkastelse under sit eget kaos, billederne og farverne er ikke andet end påskud for at fortælle os om et delirium, en vision. Blandingen af det kendte og det ukendte skaber hos beskueren en følelse af desorientering, der vendes på hovedet ved modtagelsen af en klart genkendelig figur, men sammenstillingen af virkelige billeder og figurspil realiseres i sig selv, i det, der defineres som det rum-tidsmæssige tab af væren. Hvorfor virker den beduin og den kamel nu håndgribelige, nu forsvundne? Intet er, hvad det ser ud til at være, alt er det, der skabes.
Flere værker findes her>>>>>>>
Zirma Himlen over Jerusalem
