Iveta Tomanová (SK) – DK


IVETA TOMANOVÁ

Tomanovas skulpturer sætter spørgsmålstegn ved nutidens brug af teknologi. Skulpturerne er imitationer af figurer bundet, limet eller smeltet fast til deres telefonskærme, nedskaleret til en størrelse, der ikke er større end en håndholdt enhed.

Den tjekkiske kunstner har en baggrund i scenografi, der i høj grad påvirker hendes kunstpraksis. Hendes kunstværker er som modeller af den virkelige verden, der gengiver og genopfører store emner og problematikker i en lille skala.

Tomanova skaber miniaturer af den menneskelige krop. På trods af deres grove og ru struktur og farveløse overflade besidder de en tydeligt genkendelige karakter og fremviser arkaiske, og dog hverdagslige positurer. At reducere den menneskelige form til det blotte minimum udføres imidlertid med en for vores samtid symptomatisk tilføjelse: Et firkantet element, vi i dag ikke længere kan adskille eller løsrive os fra. Figurerne holder altid en smarthpone i deres hænder, når de går, spekulerer, kæmper og stræber.

                                Iveta Tomanová

Nogle gange er deres lemmer eller rygrad bundet til coveret af rigtige smartphones. Tomanova bruger ledninger som forbindelseselement. Men ledningerne lænker figurerne til deres gadgets og binder deres hænder i stedet for at forbinde dem med hinanden. Gennemsigtige slør omgiver figurerne, ligesom internettet på usynlig vis konstant omgiver os.

Ligesom Giacomettis små, moderne mennesker var bundet til gulvet, er Tomanovas nutidige figurer bundet til teknologien.

Se flere arbejder i vores webshop  >> 

                          Number 1                                                                        Number 5