Kiryu Madoka (JP)
Text written by GHA
Madokas litografier er delikate og legesyge. Manglen på klare gengivelser kombineret med de lyse farver inviterer beskueren til at gå på opdagelse i dette imaginære landskab. Mange detaljer udgør de livlige billeder, hvilket gør værket til en visuel udforskning, hvor beskueren må bevæge sig tættere for at opdage de mange detaljerede elementer.
Madoka samler forskellige genstande som f.eks. plaster, ballerinasko, hænder, blomster, tøj og roser for at skabe drømmelignende billeder på en lyrisk og følsom måde. Gennem de fineste detaljer skabes en utrolig unik verden. Mange små komponenter kombineres og danner store former, fulde af bevægelse og ynde.
Dette surrealistiske univers kan virke kaotisk og uendeligt, men den måde Madoka vælger at kombinere disse former på og det omhyggelige valg af pastelfarver skaber en rolig og afbalanceret kombination, der får beskueren til at drømme.
Nogle af disse landskaber skildrer en bevægelse i en bestemt retning, lig en brise, der bevæger alle de små elementer sammen på en organisk måde. Andre en mere statisk position og skaber en bevægelse nedad, som om jorden ønsker at opsuge alle de små skæve genstande, der minder om træernes rødder.
Madoka bruger sine følelser, påfund og erindringer til at skabe denne fantastiske og hallucinerende verden. Dette nye univers er en indgang til at udforske hendes indre bevidsthed. Vi er inviteret til at deltage i dette eventyr, begyndende med blot at tage et øjeblik til at observere hendes litografier.
Flere værker findes her>>>>>>>
Naked hedgehog Glass carnation