Laurence Finet (CA)
Text written by GHA
Laurence Finets surrealistiske tryk i små formater kombinerer koldnålsradering, fotopolymer og chine collé i lagdelte kompositioner, som udfordrer klassiske landskabsmotiver.
De overlappende lag efterlader enigmatiske kompositioner, som rummer en dragende spænding mellem tør realisme og de surrealistiske formationer, der synes at gro fra eller på billederne. Ved at tilføje disse forstyrrende formationer skabes en ny forgrund, som giver beskueren mulighed for at træde ud af kompositionen og betragte billedet udefra. Motiverne udspiller sig dermed på kanten af virkeligheden. På samme tid udfordrer de idéen om det virkelige ved at forstyrre klassiske fremstillinger af uspolerede landskaber og autentisk natur.
Det virker til, at de vindblæste marker i brede horisonter, som ligger til grund for scenerne, har været udsat for naturligt fordærv eller endda er blevet angrebet af abstrakte, tilsyneladende organiske former. Det er næsten som om, at billederne er blevet efterladt i de landskaber, som de selv fremstiller, og over flere år har været udsat for sol, regn og symbiotiske processer. Finets værk udvider dermed idéen om naturen og inviterer beskueren til at overveje opfattelsen af rene, uberørte landskaber ved at udstille sådanne forestillinger som utilstrækkelige, plettede og fordærvede.
Find more works in our webshop >>>
Á l’orée du Réel II – v.e. 5-8 Á l’orée du Réel II – v.e. 8-8