Lenka Falušiová (CZ)

Hendes værker formidler en fornemmelse af verden som helhed og giver os mulighed for at opnå en indre tilstand af åndelig fred. Uendelige klipper og vilde skove fulde af symbolik fører os til en ny dimension, hvor der ikke kan skelnes mellem menneskeheden og naturen. Stilhed spiller en vigtig rolle i hendes kunst, et element som hun opfatter som følelsesladet og uforståeligt. Stille, men detaljerede, stærke kompositioner rummer både orden og kaos, fred og vold – de samme dikotomier dikteret af naturen, der styrer vores forståelse af verden.

Som Falušiová påpeger, begyndte hun gradvist at opfatte skovets kaos som en ny form for orden. Når de kommer fra mørket til lyset, frembringer træernes robuste grene en eller anden uventet dynamik, der forstærkes af de meget realistiske strukturer i hendes monokromatiske strukturer. Disse strukturer har den perfekte balance mellem mikro- og makroperspektiverne – små i størrelse,indeholder hendes blæktegninger og ætsninger en følelse af storhed, og overflod.

Ligesom Rodins ikke-finito-teknik forbliver nogle af Falušiovás kompositioner tilsyneladende ufærdige og efterlader et tomt rum, der faktisk er lige så vigtigt som resten. Denne modus operandi giver en stærk visuel kontrast og udsagn og markerer værket som et spor af hukommelse, der forbliver i vores sind.