Historie og anvendelse af grafik
I oldtiden var det kun muligt at foretage graveringer, hvilket fremgår af de lavvandede riller, der blev fundet i nogle smykker efter begyndelsen af det første årtusinde f.Kr. De fleste såkaldte graverede mønstre på antikke guldringe eller andre genstande blev fremstillet ved ciselering eller undertiden ved en kombination af tabt-voks støbning og ciselering.
I den europæiske middelalder brugte guldsmedene gravering til at dekorere og indskrive metalarbejder. Det menes, at de begyndte at trykke aftryk af deres design for at registrere dem. Heraf udsprang gravering af kobbertrykplader til fremstilling af kunstneriske billeder på papir, som i Tyskland blev kendt som gamle mestertryk i 1430’erne. Italien fulgte snart efter. Mange af de tidlige gravere kom fra en guldsmedebaggrund. Den første og største periode for gravering i Europa var fra ca. 1470 til 1530, med mestre som Martin Schongauer, Albrecht Dürer og Lucas van Leiden.
Herefter havde gravur en tendens til at miste terræn til fordel for ætsning, som var en meget lettere teknik for kunstneren at lære. Men mange grafikker kombinerede de to teknikker – selv om Rembrandts grafikker generelt alle kaldes raderinger for nemheds skyld, er der i mange af dem en del graveringer eller koldnål, og i nogle af dem er der intet andet. I det nittende århundrede var de fleste graveringer beregnet til kommercielle illustrationer.
Før fotografiet kom frem, blev gravering brugt til at reproducere andre former for kunst, f.eks. malerier. Graveringer fortsatte med at være almindelige i aviser og mange bøger helt ind i begyndelsen af det 20. århundrede, da de længe var billigere at bruge i trykkeriet end fotografiske billeder. Gravering har også altid været brugt som en original kunstnerisk udtryksmetode. Traditionelt skabte gravere mørkere områder ved at lave et område med mange meget tynde parallelle linjer (kaldet skravering). Når to sæt af parallelle skraveringer med parallelle linjer krydsede hinanden for at opnå en højere tæthed, blev det resulterende mønster kaldt krydsskravering.
Moderne graveringer
På grund af den høje grad af mikroskopisk detaljerigdom, som en mestergraver kan opnå, er det næsten umuligt at forfalske graverede designs, og moderne pengesedler er næsten altid graveret. Mange klassiske frimærker blev graveret, selv om denne praksis nu for det meste er begrænset til bestemte lande og/eller anvendes, når der ønskes et mere “elegant” design, og et begrænset farveudvalg er acceptabelt.
I de fleste industrielle anvendelser som f.eks. fremstilling af dybtryksplader til kommercielle formål er håndgravering erstattet af fræsning ved hjælp af CNC-graverings-/fræsemaskiner.
En anden anvendelse af moderne gravering findes i trykkeriindustrien. Her graveres der hver dag tusindvis af sider i fotogravurecylindre, typisk en stålbase med et kobberlag på ca. 0,1 mm, hvor billedet overføres. Efter graveringen beskyttes billedet med et ca. 6 µm stort kromlag. Ved hjælp af denne proces kan billedet overleve mere end en million kopier i højhastighedstrykpresser.
I dag er lasergraveringsmaskiner under udvikling, men den mekaniske skæring viser stadig sin styrke i økonomisk henseende og i forhold til kvalitet. Mere end 4 000 graveringsmaskiner fremstiller ca. 8 mio. trykcylindre på verdensplan om året.
Snart vil disse plader måske være fortid, da computerbaseret trykning har overtaget industrien, og håndværk i forbindelse med trykning vil måske kun blive videregivet af kunstnere i fremtiden.
Find mere information om de forskellige grafiske teknikker inden for trykning>>>>>
Besøg vores webshop
Find gode eksempler på grafiske kunstværker med mange forskellige grafiske teknikker.
Besøg vores webshop archive>>>>>
