Anna Shibanova (FR)
Text written by GHA
Anna Shibanova laver sort-hvide ætsninger i små formater, som forestiller krøllede huse og rejser spørgsmål om hjem, tilhørsforhold og forandringer.
Ved at bruge en klassisk dybtryksteknik, akvatint, bringer den franske kunstner forslåede huse til live i et sammenspil af linjer og skygger. En hvirvelvind af planker stritter i alle retninger og skaber en karakteristisk dynamik, som imidlertid kontrasteres af tomme baggrunde, der giver en fornemmelse af, at husene flyder løsrevet fra deres kontekst og omgivelser. Bygningerne isoleres således og forvandles nærmest til koncepter eller abstrakte ideer – som om hjemmene pludselig var blevet hjemløse og nu bliver pillet fra hinanden og undersøgt fra alle vinkler, vendt på vrangen og på hovedet.
Dermed berører husene en række samtidstematikker, som tvinger os til at genoverveje konceptet hjem. Emner som globalisering, krig, hungersnød og naturkatastrofer viser alle, at et hjem ikke kan tages for givet som en stabil ting, men nærmere må betragtes som en skrøbelig og foranderlig tilstand. Shibanovas skæve fremstilling af hjem rummer således adskillige fortællinger om eksil, opvækst og flugt og inviterer de enkelte beskuere til at overveje, hvad hjem betyder for dem, og hvor prekært et hjem kan være.
Find more works in our webshop >>>
Sans Titre Sans Titre