Om Gravering (Burin)
Gravering er en dybtryksproces, hvor der skæres linjer i en metalplade for at holde på blækket. Ved gravering kan pladen være lavet af kobber eller zink.
Metalpladen poleres først for at fjerne alle ridser og ufuldkommenheder fra overfladen, så det kun er de tilsigtede linjer, der bliver trykt. Når man laver en gravering, skærer grafikeren en komposition direkte ind i overfladen på en metalplade ved hjælp af et skarpt værktøj, der kaldes en burin: et stålskaft, der ender i en skrå diamantformet spids, som er sat ind i et afrundet træhåndtag.
Grafikeren holder burinen ved at placere træhåndtaget mod håndfladen og gribe fat om skaftet med tommelfingeren og den tredje finger. Stiklen indstilles derefter til at gå i indgreb med pladens overflade. Når man trykker på den, skærer den et tyndt lag af metallet væk, så der opstår en fordybning eller rille i pladen. Skæring i pladen resulterer også i forskydning af en tynd krølle af metalrester. Forskellige størrelser buriner kan påvirke linjernes størrelse; det tryk, grafikeren lægger på burinen, kan også bruges til at skabe tyndere eller tykkere riller i pladen. At skabe jævne linjer kræver både styrke og kontrol fra grafikerens side. For at forstærke en rent lineær komposition med toner anvender grafikeren et system af skraveringer – linjer, prikker og streger, blandt andre former for markeringer, der placeres tæt på hinanden for at skabe tættere områder i trykket, som holder på mere blæk. Jo tættere mærkerne er placeret på hinanden, jo mørkere vil disse områder fremstå. Grafikeren skal passe på ikke at skære linjerne eller markeringerne for tæt sammen, så blækket ikke løber ud mellem dem.
Når hele kompositionen er skåret ind i pladen, er den klar til at blive indfarvet og trykt på vådt papir.
Om Kaldnåls(radering)
Kaldnål(radering) er en variant af gravering, der udføres med en skarp spids i stedet for en v-formet graver. Mens graverede linjer er meget glatte og hårdt kantede, efterlader ridsning med tørre spidser en grov grater i kanten af hver linje. Denne grater giver koldnålraderingerne en karakteristisk blød og undertiden sløret linjekvalitet. Da trykket ved trykning hurtigt ødelægger grateringen, er dry point kun anvendeligt til meget små oplag, så få som ti eller tyve aftryk. For at modvirke dette og muliggøre større oplag har man siden det 19. århundrede anvendt elektroplettering (her kaldet stålbelægning) til at hærde pladens overflade.
Teknikken synes at være opfundet af House Book Master, en sydtysk kunstner fra det 15. århundrede, hvis alle sine tryk kun er i tørre punkter. Blandt de mest berømte kunstnere af den gamle mester er tryk af Albrecht Dürer, han fremstillede 3 kaldnålraderinger, før han opgav teknikken; Rembrandt brugte den ofte, men normalt i forbindelse med ætsning og gravering.
Kunstnere i fokus
Trykkeriteknikker
Opdag flere trykteknikker.
Besøg vores webshop
Find gode eksempler på grafiske kunstværker med tørre punkter her >>>>>
Besøg vores webshop arkiv>>>>>
