Om Woodcut

Træsnit, en type relieftryk, er den tidligste trykteknik og den eneste teknik, der traditionelt blev anvendt i Fjernøsten.

Træsnit har spillet en vigtig rolle i den japanske kunsthistorie og blev sandsynligvis først udviklet som en metode til at trykke mønstre på stof, og i det 5. århundrede blev det brugt i Kina til at trykke tekster og billeder på papir. Træsnit af billeder på papir blev udviklet omkring år 1400 i Europa (lidt senere i Japan) og nåede sin største perfektion i det 16. århundrede med Albrecht Dürer og hans efterfølgere. Træsnit med sort streg i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede genopdagede kunstnere som Edvard Munch, Paul Gauguin og de tyske ekspressionister træsnittenes udtryksmæssige potentiale. Det er områder, hvor træsnit har været mest udbredt som en ren proces til fremstilling af billeder uden tekst.

Kunstneren tegner en skitse enten på en træplanke eller på papir, som overføres til træet. Traditionelt overdrager kunstneren derefter værket til en specialiseret snitter, som derefter med skarpe værktøjer skærer de dele af blokken væk, som han/hun ikke ønsker at modtage blækket. De hævede dele af blokken bliver tuschet med en pensel, og derefter lægges et ark papir, måske let fugtigt, over blokken. Blokken gnides derefter med en baren eller en ske, eller den køres gennem en presse. Hvis der er tale om farvetryk, anvendes der separate blokke til hver farve.

Selv om træsnit i vid udstrækning er blevet erstattet af moderne fotografiske og trykteknikker, anvendes de stadig som kunstnermedie og anvendes i reklamer for at fremkalde “gamle dage” og på grund af deres unikke karakter som kunstform.

Nutidens kunstnerer vil typisk selv skærer deres træsnit.

Kunstnere i fokus