Fresh Legs Open Call 2015 03.06-29.08.2015
Galleri Heike Arndt DK Berlin præsenterer udstillingen “Fresh Legs” Open Call 2015
Udstillingsåbning i Berlin, June 3, 2015 kl. 19.
Med stor glæde og stolthed præsenterer Galleri Heike Arndt DK vores super spændende årlige Fresh Legs Open call-udstilling 2015. Her introduceres 20 talentfulde, internationale kunstnere med deres særlige udtryk og unikke stil. De centrale temaer er portrætteringen af alle livets aspekter såvel som kritiske samfundsspørgsmål, fortolket af kunstnernes individuelle udtryk. Fresh Legs introducerer dristige street art-influerede udtryksformer, skarpe tegninger, udfordrende installationer og samfundslkritik med et anstrøg af humor, som tilsammen skaber et interessant og tryllebindende gruppeshow, der stråler af farver og dirrer af bevægelser.
I alt 99 kunstnere ansøgte med samlet set næsten 1.000 kunstværker om at blive en del af Fresh Legs udstillingen, og efter en lang og omfattende screeningsproces er 20 kunstnere nu udvalgt. Fresh Legs-udstillingen fremhæver et kurateret udvalg af disse ednu uopdagede, udslebne kunstneriske diamanter – og vi glæder os til at følge deres udvikling og se hvorledes de vil slibe og forme deres kunstneriske hjørner og kanter. Oplev den skarpe samfundskritik i værkerne af Pötter (DE) og Gerstenberger (DE) og det perfekt indfangede moderne liv i værkerne af Gallardo (CL/IT), Karcher (DE) og Zagorska (PL). I værkerne af Chisholm (US), Messaoudi (FR) og Lautner (GB) introduceres vi for raffinerede teknikker, stærkt influeret af street art, hvor udklip, skabeloner og spraymaling er hovedingredienserne. Kunstværkerne af Koch (DE) og Füredi & van Lieshout (DE/NL) henleder i fotografier og illustrationer med en stor ironi vores opmærksomhed på værdierne i vores nutidige samfund. I en eksperimenterende brug af materialer og teknikker – fra tegninger, farverige malerier og sammensyet svinehud til plastikreflekser– fascinerer værkerne af Weiser (DE), Zewnik (DE) Kurihara (JP), Johansson (SE) og Trieba (DE) og tilskynder os nærmere granskning. Yamakawa (JP) og Innete (DE) udforsker menneskelige relationer, ensomhed og det flydende øjebliks skrøbelighed i illustrationer og tegninger. Fotografierne af Kalian Lo (FR) og tegningerne af Becker (DE) tager os med på opdagelsesrejse, til vores samtids forladte steder og til vores kulturs kollektive hukommelse.

Fresh Legs bestræber sig på at promovere endnu uopdagede kunstnere – uslebne diamanter inden for tegning, street art, illustration, mixed media og lignende felter. Galleri Heike Arndt DK danner derudover en platform, hvor kunstnere fra disse felter får mulighed for i fællesskab at udstille og indbyrdes danne netværk. Publikummet inviteres ligeledes til at møde kunstnerne og diskutere værkerne. Dette gør Fresh Legs til en udstilling du absolut ikke vil gå glip af!
Klik her for at finde ud af hvordan du kan ansøge til næste års Fresh Legs-udstilling.
Participating Artists at Fresh Legs 2015 are:
ARTIST PROFILES – FRESH LEGS 2015
Markus Leitner (DE)
Markus Leitner er påvirket af den amerikanske comic art og japansk manga. Billederne er yderst pop-art inspirerede og forbinder samfundskritiske kommentarer med psykedeliske mønstre. Befriet fra enhver kontekst eller plot, der kunne forklare omstændighederne, er Leitners karakterer ofte placeret i bizarre situationer, der fordrer betragterens egen fortolkning og konfronterer os med de mest basale menneskelige følelser. Værkernes abstrakte mønstre forenet med en frimodig farvepalet og figurernes bevægelse fanger opmærksomheden og suger nærmest betragteren ind i billedet.
Muriel Gallardo (CL/IT)
Muriel Gallardos tegninger udforsker vores moderne samfunds relationer. I Diamand-serien, som delvist udstilles i Fresh Legs 2015 undersøger hun hvordan relationer påvirkes og formes af de sociale mediers netværk. Serien består af tegninger, inspireret af billeder af hendes Facebook-venner. I forskydningen fra det digitale til det manuelle indfanger Gallardos realistiske og illustrative streg på næsten fotografisk vis hverdagssituationer. Hun skaber på tværs af billederne og karaktererne en fiktiv fortælling, vi kan genfinde os selv i.
Ferhat Messaoudi (FR)
Med fokus på social-politiske emner og situationer fra sin dagligdag indfanger Ferhat Messaoudi menneskers sindstilstande og personligheder. Med et stænk af humor og ironi undersøger han menneskenes færden via forskellige teknikker og medier såsom akryl, tusch, slettelak og collage. I en leg med disse materialer lader han sig inspirere af grafikken og æstetikken fra pop-art, comics og fotografi og skaber et kraftfuldt udtryk i sine stærke figurative karakterer – ofte stereotype mandefigurer. Som malegrund benytter han stort set alt, fra lærred, uld og mixed media til helt store vægmalerier.
Kurihara (JP)
Den japanske multi-kunstner Kurihara formår i sine malerier at kombinere det asiatiske og europæiske formsprog – og gør det til sit helt eget udtryk. Kurihara undersøger det menneskelige univers via linier og farver. Via en finurlig detaljerigdom vækkes betragterens nysgerrighed og inviteres med på opdagelsesrejse i Kuriharas univers, hvor nye former og mønstre konstant træder frem som i et kalejdoskop og tager os med til ukendte steder. Værkernes store formater skaber en pulserende energi i rummet og den fine, luftige linie inviterer os til opmærksomt og nøje at udforske hans verden.
Maja Zagórska (PL)
Zagórska employs signs and symbols such as quotes, household items and self-portraits in order to comment on the joys and struggles of living in modern society. In her series Everyday struggle, she illustrates her personal highs, lows, and the attempts she makes to balance this private narrative. Through the vivid drawings she shows the sometimes humorous, sometimes embarrassing, trivial, obsessive, or sentimental aspects of daily life. The details in her work are recognizable and often humoristic, paired with areas of color she emphasizes objects or situations we can all relate to.
Anne Trieba (DE)
Anne Triebas mixed media-kunstværkerne fokuserer alle på at formidle hverdags-snapshots. Med vævet stof, tråde og farver indfanger hun situationer og forhold hinsides de portrætterede personer og undersøger det kollektive miljø og personernes ageren. Således vil du måske føle dig hensat i rollen som en nysgerrig, skjult observatør. Via overdrivelser og detaljereduktion formår hun at åbne billedernes overflade og tilbyder beskueren muligheden for, på en tilsyneladende let måde at få et indblik i den menneskelige adfærd. Trieba skaber i sin brug af lærred og farver et særegent kunstnerisk udtryk, hvor tråd og broderi tilfører yderligere dimensioner i hendes nutidige, realistiske motiver.
Bryce Chisholm (US)
Bruce Chisholm laver opsigtsvækkende, multi-layered kunstværker i stærke farver. Hans unikke udtryk skaber han gennem brug af udklippede detaljer og spraymaling, som han ved hjælp af skabeloner tilfører en farverig mixed-media akrylbaggrund – lag på lag. Med skabelonerne tilføjes de særlige detaljer og mønstre. Chisholms karakterer varierer fra børn, kvinder og dyr til flyvemaskiner, helikoptere og nostalgisk propaganda. Med sine stærke farvekompositioner formår han at overføre grafittiens ånd til vellykkede småformats værker.
Martin Gerstenberger (DE)
Martin Gerstenberger går i sine værker – akkompagneret af en vis ironi – på opdagelse i det moderne liv og den vestlige kapitalisme. Hans narrative teknik minder om en bevidsthedsstrøm, hvor karakterer, landskaber og motiver er afskåret deres større kontekst og sammenvævet i frie associationer med nyt indhold og nye figurer. Billederne indeholder pop kulturelle referencer og byder på genkendelige brydstykker af den kollektive hukommelse, indlejret i omhyggeligt designede landskaber, situationer og konstellationer. Værkerne udviser en refleksiv holdning, som fremmaner yderst væsentlige spørgsmål vedrørende vores nutidige sociale konstruktioner. Gerstenberger sætter spørgsmålstegn ved vigtigheden, positionen og værdien af kulturen i vores samfund .
Martin Karcher (DE)
I Martin Karchers figurative værker gives udtryk for et subjektivt syn på mennesket – ofte skildres her excentriske personer, som man typisk møder i storbyens afkroge. Hans akrylmalerier såvel som hans raderingers minimalistiske, realistiske stil er kombineret med et nærmest romantisk syn på mennesker, steder og situationer, som han samler og dokumenterer. Karcher balancerer et sted mellem pop art-inspirerede tegninger og det klassiske udtryk, bl.a. i sine fremragende grafiske tryk, en teknik der kræver erfaring at beherske. Fokus ligger altid ved den simple, men elegante streg.
Johanna K Becker (DE)
Johanna K Beckers tegninger undersøger forskellige koncepter af den kollektive hukommelses idealiserede billeder – både i form af landskaber såvel som imaginære verdener, men også som detaljerede modeillustrationer. Her leges bl.a. med historiske, visuelle traditioner såsom barokken. Hendes tegningers detaljer er opsigtsvækkende idet hun udfolder sin streg og lader bekendte former og fortællinger-i-fortællingen træde frem og fylde baggrunden. Den tydelige inspiration af animation og barok historiefortælling skaber et unikt udtryk.
Mame Innete (DE)
Kunstneren Mame Innete undersøger i sine farverige næsten lyriske tegninger det flydende øjebliks skrøbelighed. Hun kombinerer historier fra fortiden og personlige erindringer med fremtidens forhåbninger. Vi bliver i hendes værker vidne til forskellige relationers intime momenter af nærhed og den flydende forbindelse mellem os og menneskelig ensomhed. I nogle af hendes halvt menneske-halvt dyr-figurer, benytter hun sig af vores opfattelse af dyret til at dømme og karakterisere figurer og situationer. Værkerne minder om begyndelsen på et eventyr – betragteren inviteres til at finde sin helt egen historie i dette eventyr.
Casper Johansson (SE)
Den svenske visuelle kunstner Casper Johansson har tidligere arbejdet i Myanmar, Burma hvor han i samarbejde med en fremspirende generation af myanmarske kunstnere var beskæftiget med forskellige projekter. Ved brug af stempelpuder og alfabetiske gummistempler skaber han ”retoucherede” realistiske malerier og tegninger baseret på bogstaver og ord. Ved gentagelse af ord fremmaner han budskaber, stille råb indlejret i visuelle elementer af håb, kamp og modstand – muligvis endda skjulte politiske udsagn. Således afslører en nærmere granskning af værkerne mere end blot figurative former, idet stempelteknikken bliver synlig og adskillige lag af dobbeltbetydninger åbenbarer sig.
Erik Weiser (DE)
Et tilbagevendende motiv i Eriks Weisers kunstneriske arbejde er konceptet genbrug og redefinition af materialernes anvendelsesmuligheder. Weiser redefinerer genanvendelsen af bl. a. nye materialer, hvor det eksisterende materiale benyttes på en ny og overraskende måde. Weiser bruger hverdagselementer såsom trafikreflekser til at udarbejde dragende kunstinstallationer. En vigtig faktor i hans visuelle eksperimenter bliver lyset, som skaber liv og bevægelse i hans værkers geometriske former. Ved opbygning af overflader via gentagelse af samme originale form opstår bemærkelsesværdige tredimensionelle værker med spændende mønstre og farverige historier. Dette tilfører værkerne referencer til pop art såvel som den moderne forbrugerkultur.
Füredi & van Lieshout (DE/NL)
Kunstnerduoen Simone Füredi and Luc van Lieshout kreerer innovative digitalt remasterede fotografier, der ved brug af humoristiske fremgangsmåder beskæftiger sig med socialt kritiske temaer. Sammensætningen af grafik, tekst og fotografi frembringer collager, der leger med og udfordrer konventionelle stereotyper og konforme kulturelle forestillinger om bl.a. ældning, skønhed og markedsværdier. Ved anvendelse af reklamer og grafiske værktøjer skaber de motiver, der sætter spørgsmålstegn ved vores kulturs overforbrug. Værkerne bliver en påmindelse om den konstante tilførsel af information og reklamernes indflydelse på vores ubevidste værdier og daglige valg.
Izolda ‘Bizzy’ Lautner (GB)
Izolda ‘Bizzy’ Lautner skaber sine billeder ved brug af udklippede skabeloner. Gennem denne teknik opnår hun rene og skarpe linier og et street art-præg. Bizzy har været inviteret til at deltage i adskillige store street art- og graffitifestivaler i Europa. Værkerne har pop-kulturelle referencer og undersøger og anfægter skønhedsindustrien via billeder af den perfekte kvinde, af det perfekte tøj og den perfekte krop. De rene linier og basisfarver understøttet af klassiske papirklip-teknikker er fremtrædende elementer i hendes kunst, som også indeholder referencer til den danske forfatter H.C. Andersen og den tids skyggespil.
Jan Pötter (DE)
Jan Pötter skaber i sine ekspressive mixed-media værker en fantastisk fabulerende og farverig verden. Gennem symbolske motiver udforsker han det moderne vestlige samfunds konflikter og katastrofer. Der er i Pötters værker klare referencer til art brut, også kendt under begrebet Outsiders Art – en bevægelse der i slutningen af 1940’erne blev startet af maleren Jean Dubuffet som en hyldest til den ukonventionelle, den naive, rå og uskyldige kunst, såsom graffiti. Dette inkluderer kunst malet af handikappede, børn og den ufaglærte lægmand. Basquiat var en anden maler der med sine rødder i street-scenen og graffiti kan forbindes med denne form for kunst. Art brut-referencerne kan findes i Pötters nærmest aggressive linier, farver og til tider naivistiske symbolske sprog.
Kalian Lo (FR)
Kalien Lo udforsker i sine fotografier vores tids forladte steder – skjulte verdener, hvor mennesket har efterladt sine spor. Det er forladtheden der fanger hendes øje, og kombinationen af mysterium, fravær og forfald er essensen i hendes kunstneriske arbejde, hvor hun forsøger at fange det smukke og flygtige øjebliks intensitet. I hendes billedserier skaber hun små verdener, hvor din fantasi vil føre dig gennem tomme værelser og baggårde og du vil sandsynligvis fortabe dig i din egen verden. En spøgelsesagtig stemning får dig måske til at fornemme tilstedeværelsen af de mennesker, der plejede at bebo rummene, deres historier, liv og kollektive hukommelse.
Nicola Koch (DE)
Nicola Koch laver digitalt remasterede illustrationer, der belyser mennesket i sin ældningsproces. Med en fin ironi skaber hun gennem en serie af humoristiske billeder et mindesmærke for ældre der betragtes som “gammelmodige” mennesker – måske fordi det er nemmere at blive ældre hvis man går ind i det med en smule humor. Hendes værker har referencer til animation og comics og hun kunne sandsynligvis nemt illustrere et eventyr for voksne med en snert af ironi. Hun sætter spørgsmålstegn ved det konstante forsøg på at se ung ud. Hun påpeger på en kærlig måde at der også er en ynde forbundet med det at blive gammel og være sin alder tro.
Simone Zewnik (DE)
Simone Zewnik fokuserer i sine skulpturer på både det individuelle menneske samt dennes færden i verden. Hun rejser spørgsmål om det individuelle og det kollektive – tager vi vores beslutninger drevet af den frie vilje eller er vi som en humunculus predeterminerede i vores adfærd og kommunikation med andre? Via de groft syede sting i tørret svinehud, værkerne er lavet af, vækker skulpturerne en forestilling om kunstigt skabte mennesker. Stående ved siden af en sådan skulptur i fuld størrelse stilles vi ansigt til ansigt med vores egen virkelighed. Skulpturerne byder os op til dans med frygten såvel som empati og medfølelse.
Yumie Yamakawa (JP)
I rene og skarpe illustrationer indfanger Yumie Yamakawa menneskelige reaktioner og følelser, hvor fokus er skildringen af komiske aspekter i tragiske situationer. Hendes værker bærer referencer til den japanske minimalistiske stil såvel som til europæisk fortællekunst: De rene, sorte linier, masker og den nøjsomme brug af farven rød, der indfanger fortællings essens, antyder en japansk inspiration kombineret med den klassisk europæisk historiefortællings scener, der har skildret hverdagslivet i århundreder. Yamakawa har udviklet sit helt unikke kunstneriske sprog. Hun sætter sig ud over konventionelle kulturelle forskelle og har skabt et universelt udtryk, der tilskynder betragteren til genkendelse og at fare vild i sin egen verden.