INTERNATIONAL EXHIBITION FRESH LEGS BERLIN 2020
51 kunstner ➯ 21 lande ➯ 2 kunstgallerier
Galleri Heike Arndt DK : 24.06.20 – 03.10.2020
A. Barry Rosenlund (DK), Steph Huang (TW/UK), Charo del Cura (DE), Iveta Tomanová (SK), Cecilia Klementsson (SE), Violeta Vollmer (DE),Ange Schmiert (AT), Jenna Kähönen (FI), Line Schjølberg (NO), Alexis Jang (DE), DeDe Handon (DE), Lorena Bueno Larraz (ES), Inguna Gremzde (LV), Pieter Lerooij (BE), Andrej Konopek (RS), Artur Popek (PL), Max Kling (DE), Alessandro de Leo (IT), Péter Tauber (AT), Meik Brüsch (DK), Andrea Cerquiglini (IT), Jean-Baptiste Monnin (DE), Miska Mio (FI), Adrian Williams (DE)
INSELGALERIE Berlin : 25.06.20 – 15.08.2020
Anne-Britt Kristiansen (NO), Beate Baumgärtner (DE), Beate Tischer (DE), Birgit Borggrebe (DE), Birgit Fechner (DE), Charlène Levasseur (FR), Daniela Adamez (ES/CO), Elham Khatiri (IR), Esther Eigner (AT), Fanny Spång (SE), Florencia Kettner (ES), Gudrun Fischer-Bomert (DE), Heike Gronemann (DE), Izabella Retkowska (PL), Joana Lucas (PT), Jola Gmur (PL), Muriel Valat-B (FR), Kerstin Paillard (FR/SE), Louz (JO), Kirsti Grotmol (NO), Mady Piesold (DE), Simone Florell (DE), Roya Issa (SY), Vi-Faivre (BE), Natascha Pötz (DE), Sandra Haselsteiner (DE), Nina Urlichs (DE)
Under titlen Fresh Legs BERLIN annoncerer Galleri Heike Arndt DK årligt et internationalt OPEN CALL indenfor alle områder af kunsten. Også i år er INSELGALERIE BERLIN partner i denne OPEN CALL . Dette samarbejde sikrer en endnu større vifte af kunstneriske positioner end tidligere år. I alt 51 udvalgte kunstnere positionere sig i begge gallerier om vores tids udfordringer og de deraf følgende spørgsmål om menneskeheden. Værkerne er rettet mod et bredt publikum og giver plads til eftertanke og inspiration, men kan også være foruroligende og overraskende.
➯ Galleri Heike Arndt DK @ Voigtstaße 12 10247 Berlin
Galerie Heike Arndt DK præsenterer:
A. Barry Rosenlund (US) Adrian Williams (DE) Alessandro de Leo (IT) Alexis Jang (DE)
Andrea Cerquiglini (IT) Andrej Konopek (RS) Ange Schmiert (AT) Artur Popek (PL)
Cecilia Klementsson (SE) Charo del Cura (ES) DeDe Handon (US) Inguna Gremzde (LV)
Iveta Tomanová (SK) Jean-Baptiste Monnin (FR/DE) Jenna Kähönen (FI) Line Schjølberg (NO)
Lorena Bueno Larraz (ES) Max Kling (DE) Meik Brüsch (DK) Miska Mio (FI)
Péter Tauber (AT) Pieter Lerooij (BE) Steph Huang (TW/UK) Violeta Vollmer (DE)
Allison Barry Rosenlund (US)
I Rosenlunds stillebener indfanges moderne scenarier af det klassiske maleri. Kunstneren bruger de flamske mestres stil til at æstetisere urolige, næsten banale aktuelle tableauer.
Adrian Williams (DE)
Williams opslugende collager fungerer som tankekort, der kortlægger verden i hans hoved eller visualiserer “hvad hunde hører”. Hans arbejder nedbryder således grænsen mellem det forestillede og det fysiske rum.
Alessandro de Leo (IT)
De Leos stærkt kontrasterende sort-hvide fotografier af forvredne ansigter og kroppe synes at være i bevægelse. De sporagtige aftryk trodser således det menneskelige øje og understreger livets konstante forandring.
Alexis Jang (DE)
Jangs malerier udspiller sig på grænsen mellem begær og afsky. Med et glimt i øjet fremviser hun sin menneskelige frygt og følelser i form af mad, som en forstærket, og bemyndiget modgift til 50’ernes heteronormative reklamer.
Andrea Cerquiglini (IT)
Cerquiglinis skitsebøger omfavner kombinationen af tegning og tekst. Den tætte kalligrafi danner en dynamisk baggrund, hvorpå de minimalistiske silhuetter træder frem.
Andrej Konopek (RS)
Konopeks fortryllende mixed media-værker emmer af drama og bevægelse, frembragt af brugen af kontrasterende teknikker og tilstedeværelsen af umiddelbart isolerede, selvberoende bizarre skabninger.
Ange Schmiert (AT)
Gennem forskellige medier afbilleder Ange Schmiert på skarpsindig vis den menneskelige krop idet hun kontrasterer nøjagtige anatomiske repræsentationer og surrealistiske elementer.
Artur Popek (PL)
Artur Popeks billeder frembringer surrealistiske landskaber i skæve dimensioner. Industrimaskiner, zeppelinere og dyr svæver over en jordfarvet imaginær, tidsløs verden.
Cecilia Klementsson (SE)
Gennem en appropriering af positurer fra modereklamer og skaber Klementsson smukke, lagdelte klassiske oliemalerier, der viser den nøgne, levende menneskekrop i alle sine detaljer.
Charo del Cura (ES)
I en elegant kombination af grafittegning og lette akvarelfarver udforsker del Curas tegninger på legende og metaforisk vis sociale relationers skrøbelighed og uforudsigelighed.
DeDe Handon (US)
Handons abstrakte collager er kendetegnet ved kontrasterende farver, flydende linjer og betagende spændinger, hvis dynamik forstærkes af det negative rums nærvær.
Inguna Gremzde (LV)
Gremzde bringer i sine miniaturerværker fortid og nutid sammen idet hun udfører den historieladede genre, landskabsmaleriet på indersiden af små plastiklåg. Således rejser hun i en komprimering af det større billede spørgsmål om vores miljøs fremtid.
Iveta Tomanová (SK)
Tomanovas skulpturer sætter spørgsmålstegn ved nutidens brug af teknologi. Skulpturerne er imitationer af figurer bundet, limet eller smeltet fast til deres telefonskærme, nedskaleret til en størrelse, der ikke er større end en håndholdt enhed.
Jean-Baptiste Monnin (FR/DE)
De delikate grafittegninger af Monnin gengiver kunstfærdigt foldede papirer inspireret af origami. Opmærksomheden rettes mod deres skabelsesproces, der opstår i feltet mellem geometrisk strenghed og fantasi.
Jenna Kähönen (FI)
Gennem den lagdelte fremstilling af menneskekroppen, forskellige teknikker og kontrastfarver udforsker Kähönen kroppens og subjektets grænser.
Line Schjølberg (NO)
Ved brug af fantastiske stilmidler og overnaturlige motiver skildrer Schjølbergs skulpturer og malerier en foruroligende verden, hvor en uhyggelig voldelighed er forklædt i et umiddelbar eventyrligt slør.
Lorena Bueno Larraz (ES)
Larraz’ sarte portrætter skildrer ofte næsten forsvindende ansigter, der synes at opløse sig i de lette, næsten porøse bly- og kulmateriale. Skyggerne, der definerer motiverne, giver dem et tredimensionelt og æterisk udtryk.
Max Kling (DE)
Klings sort-hvide fotografier skildrer scenerier fra hverdagen med fokus på aspekter, der er synlige for alle, men dog sjældent bemærkes. Det almindelige reduceres til dets essens: Strukturer, lys, skygge og spor efterladt af mennesker.
Meik Brüsch (DK)
Brüsch sætter forskellige materialer og medier i dialog. Ved at påsætte ornamenter bag generisk rene fladskærme og tilføje ægte dybde og dimension, leverer hans assemblager på svimlende vis, hvad “3D-TV” knap kan holde.
Miska Mio (FI)
I sine minimalistiske portrætter beskæftiger Mio sig med det menneskelige følelseslivs skrøbelighed, idet han formår at skabe et delikate, men stærke og introspektive billeder.
Peter Tauber (AT)
Taubers tætfyldte scener trækker veskler på tegneseriegenren og pop-art, men rummer et spændende paradoks: Mens farverne og formerne umiddelbart forekommer velkendte, afslører et nærmere blik en mangel på såvel historie som handling og helte.
Pieter Lerooij (BE)
I sine ironiske oliemalerier konfronterer Lerooij i en nærmest fotorealistisk stil beskueren med bizarre og surrealistiske scenarier, hvis hovedpersoner er antropomorfe dyr.
Steph Huang (TW/UK)
Med inspiration fra hentet fra observationer af små detalje og dagligsdags relationer, bliver Huangs legende installationer til gennem sammensætningen af elementer fra den fælles dagligdag i ny, ofte ironisk orden.
Violeta Vollmer (DE)
Vollmers nøjagtige, delikate sort-hvide blyantstegninger af små væsener og planter gør det muligt for beskueren at træde nærmere og opdage de mindste detaljer og fænomener omkring os.